Flagermus i skoven

Vi har taget os af en sag vedrørende nye luftledninger ved Bårse, hvor etableringen af luftledninger og master vil føre til ekspropriation og nedrivning af mange ejendomme, og fældning af mange gamle træer på en 2,3 km strækning.

I den forbindelse har vi samlet dokumentation for forekomsten af fredede flagermus i området.

De akustiske undersøgelser dokumenterer en meget høj og artsrig flagermusaktivitet på tre lokaliteter umiddelbart langs den foreslåede 400 kV-linjeføring, herunder forekomst af damflagermus og bredøret flagermus, som begge er opført på habitatdirektivets bilag II og IV. 

Resultaterne giver derfor et konkret grundlag for at kræve, at forekomsten af yngle- og rasteområder samt områdets økologiske funktion for bilag IV-arter undersøges og indgår eksplicit i vurderingen af linjeføringen. 

Undersøgelserne dokumenterer en usædvanligt artsrig flagermusaktivitet på lokaliteter placeret direkte langs den foreslåede linjeføring. 

Flere arter registreres meget kort efter solnedgang, mange gange før solnedgang. Det betyder at de opholder sig i området om dagen.

Dataene viser derfor ikke blot tilfældige enkeltfund, men gentagen anvendelse af området af et betydeligt antal flagermusarter. 

Alle flagermus er bilag IV i Danmark Den gældende danske habitatbekendtgørelse angiver alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) som bilag IV-arter. Beskyttelsen gælder altså ikke kun de sjældne arter og ikke kun Natura 2000-områder. 

Der er efter konfidensfilteret ≥0,880 bl.a. registreret følgende antal kald: 

  • 37.000 dværgflagermus 
  • 6.234 vandflagermus 
  • 3.472 pipistrelflagermus 
  • 2.745 brunflagermus 
  • 1.343 damflagermus 
  • 758 Leislers flagermus 
  • 698 sydflagermus 
  • 384 bredøret flagermus samt yderligere arter. 

Rapporten identificerer i alt 15 arter. Det betyder, at spørgsmålet om flagermus ikke bare er et almindeligt “naturhensyn”. Der er tale om bilag IV-arter med en særlig artsbeskyttelse. 

Den danske habitatbekendtgørelse har på bilag II: 

  • Bredøret flagermus – Barbastella barbastellus 
  • Bechsteins flagermus – Myotis bechsteinii 
  • Damflagermus – Myotis dasycneme 

Vi har dokumenteret to af disse tre arter: 

Damflagermus med 1.343 detektioner i alt. 

Fordelingen er: 

  • Birkemosevej: 1.022 
  • Risby Å: 115 
  • Lundbyvej: 206 

Alle med gennemsnitlig modelkonfidens omkring 0,94–0,97. 

Bredøret flagermus 384 med detektioner i alt. 

Fordelingen er: 

  • Birkemosevej: 46 
  • Risby Å: 28 
  • Lundbyvej: 310 

Ved Lundbyvej er gennemsnitskonfidensen 0,963, med maksimum 0,999406. 

Det giver i alt: 1.727 detektioner af arter, der er opført på habitatdirektivets bilag II, samtidig med at de også er bilag IV-arter. Begge arter er registreret på alle tre lokaliteter. 

Lundbyvej er særlig interessant. Her er: 

  • 5.249 registreringer 
  • 14 arter 
  • 310 bredøret flagermus 
  • 206 damflagermus 
  • 1.509 brunflagermus 
  • 2.314 dværgflagermus 
  • 448 Leislers flagermus 

og de to bilag-II-arter har modelgennemsnit på henholdsvis 0,963 og 0,944. 

LokalitetDetektionerArter
Birkemosevej17.84613
Risby Å30.62715 
Lundbyvej5.24914
I alt53.722 15

Rapporten kan findes her

Spørgsmål

Kan Energinet konkret redegøre for, hvordan vores dokumenterede fund af mange fredede flagermusarter i området vest for Bårse vil blive indarbejdet i den videre miljøvurdering, og vil I forpligte jer til at foretage en grundig, uafhængig undersøgelse af flagermusenes levesteder, herunder overveje kabellægning i de mest sårbare strækninger for at minimere skader på de beskyttede arter?